Materialeupload-system til mediehus
Udfordringen
Et større dansk mediehus stod med en udfordring i håndteringen af annoncematerialer fra deres annoncører. Filer blev indsendt på mange forskellige måder – via mails, forskellige indgange og uden en fast struktur. Det gjorde det svært for medarbejderne at bevare overblikket og øgede risikoen for fejl i annoncerne.
Samtidig efterspurgte flere annoncører muligheden for at tilgå tidligere bestillinger og hente filer frem fra tidligere kampagner. Det eksisterende setup var ikke gearet til at levere denne form for overskuelig og sikker adgang
Vores tilgang
Efter en grundig onboarding satte vi os ind i både problemstillingerne og de eksisterende arbejdsgange. I tæt samarbejde med kundens medarbejdere udviklede vi et workflow og en teknisk beskrivelse af det ønskede system. Målet var at skabe en løsning, der både imødekom de interne behov for effektiv styring og annoncørernes ønske om et mere brugervenligt værktøj.
Løsningen
Vi udviklede et skræddersyet materialeupload-system, hvor hver annoncør får sit eget login og adgang til et personligt dashboard. Herfra kan de:
- Se nye, igangværende og tidligere ordrer
- Uploade filer direkte til nye bestillinger
- Tilgå detaljer om hver enkelt ordre
- Se thumbnails og downloade filer fra tidligere kampagner
Systemet automatiserer samtidig arbejdsgangen ved at koble direkte på mediehusets eksisterende systemer, tildele ordrer automatisk og sende påmindelser, hvis der mangler filupload.
Resultat
Kunden fik et system, der samler alle filer ét sted og reducerer risikoen for fejl, samtidig med at annoncørerne oplever øget gennemsigtighed og bedre service.
Andre systemer på markedet kunne levere dele af funktionaliteten, men ikke det samlede workflow – og til en væsentligt højere pris. Kort fortalt: Vi leverede en skalerbar, brugervenlig og sikker løsning, som både medarbejdere og annoncører kan have glæde af i mange år fremover.
Læs vores andre cases