Inksaving er udtryk for en teknologi, som gør det muligt at lave tryksager og print, som visuelt fremtræder helt identisk med den traditionelle tryksag, men som er fremstillet med anvendelse af gennemsnitligt 20 % mindre farve.
Metoden er lige effektiv hvad enten det drejer sig om trykfarver til offset- eller rotationstryk eller blæk eller toner til digital print.
Mange fordele ved inksaving
Det er ganske åbenlyst, at det er forbundet med en lang række fordele, hvis man kan producere den samme tryksag med anvendelse af så meget mindre farve.
Først og fremmest er anvendelsen af 20 % mindre farve godt for trykkeriets økonomi men samtidig også for miljøet. Køber man eksempelvis trykfarver for 600.000 kr om året, så er besparelsen altså på 10.000 kr om måneden.